Dette fag var det første fag, vi på dette semester stiftede bekendtskab med. Faget bestod af få forelæsninger, en masse gruppearbejde og øvelser. Dette betød, at vi som studerende fik muligheden for at hjælpe hinanden til at forstå teorien ved at stille sig kritisk overfor denne og derved finde ”orden i kaos”. Generelt var der tale om et relativt stort pensum, der skulle gennemgås på kort tid, så det var derfor vigtigt at alle studerende arbejdede fokuseret og målrettet. For mig var der tale om en helt ny måde at gribe teori an på, hvorfor faget var enormt givende og interessant. Særligt disse to læringsforløb fandt jeg ekstra lærerige:

 

Filosofisk Turbulens

Helt fra starten af dette fag blev vi inddelt i grupper. Formålet med disse grupper var, at vi skulle diskutere de læste tekster med hinanden – nærmest som en slags læsegruppe. De tekster vi fik udleveret var, for mig, meget komplekse og det var til tider svært at forstå den fulde mening med teksten. Ja, til tider var det endda svært at skelne de forskellige tekster fra hinanden.

Vi fik derfor til opgave at gennemgå teksterne i gruppen, hvorefter vi kom i nye grupper og dér skulle videregive vores fortolkning af den læste tekst.

 

Ved at lave denne form for øvelse gik det op for mig, hvordan de forskellige tekster – og dermed de forskellige teoretikere – hænger sammen, adskiller sig fra hinanden og overlapper hinanden. For eksempel var det pludselig tydeligt at se, hvordan Van Maaren og Derrida er enige om, at der ikke er en endegyldig sandhed, idet alt anses som værende forskelligt på baggrund af vores opfattelser oplevelser. Dette ledte mine tanker hen på henholdsvis fænomenologien og hermeneutikken, der begge tager højde for iagttageren og dennes livsverden og/eller forforståelse – og som i øvrigt mener, at det derfor er umuligt at opnå én fælles sandhed.

Ved at diskutere i gruppen, opnåede jeg en langt bedre forståelse for teksterne, end jeg fik da jeg sad alene med dem. Det har derfor lært mig, hvor stor en nytte det kan bidrage med, når man netop sidder i en læsegruppe. Det er noget, jeg helt sikkert vil tage med mig til andre fag på dette studie.

 

Akademisk Kalejdoskop

Som en afsluttende øvelse i dette fag blev vi inddelt i nye grupper. Her skulle vælge et problemfelt på baggrund af en række artikler vedrørende universitetsdebatten. Herefter skulle vi diskuterer, hvilke mulige teoretiske perspektiver, der kunne knytte sig dette problem. Slutteligt skulle der udarbejdes et forslag til en undersøgelse, der kombinerer flere analysestrategier baseret på samme problemfelt. Kort sagt havde denne øvelse til formål at indkredse et problem, sådan at der til sidst ville kunne stilles en mulig problemformulering.

 

I øvelsen valgt vores gruppe at sætte den studerende i centrum, da vi mente, det er den enkelte studerende, der blive mest på virket af universitetsdebatten. Dernæst gik vi et led ud og så, hvem andre der kunne påvirkes. Slutteligt koblede vi teorier og teoretikere på, der kunne være interessante og relevante i forhold til netop vores problemfelt. Ved benytte denne fremgangsmåde, sås det tydeligt, hvor mange mulige problemstillinger, der lægger sig til blot ét problemfelt. For vores gruppe, kom vi frem til en problem formulering, der lød: ”Hvordan bliver den studerende påvirket af mediernes fremstilling af Fremdriftsreformen?” Hertil knyttede vi Giddens teori om identitetsdannelse i det sen moderne samfund og Foucaults teori om magtdannelse.

Denne metode gav et klart billede af de forskellige meninger, der kan tillægges den samme data. Alle besidder vi forskellige vinkler, interesser, syn på og fortolkninger af en tekst. Disse forskelligheder træder frem og smelter sammen til én samlet problemformulering, hvilket giver en langt bredere og dybere undersøgelse. Metoden var faktisk så velfungerende, at vi benyttede os af den på projektmodulet – hvilket var en stor succes.