top of page

OPSUMMERING

En læringsportfolio skabes med det formål at omsætte undervisning til viden. En læringsportfolio kan hjælpe den studerende til at reflektere over læst teori, samt bidrage til yderligere viden omkring denne – dette mener i hvert fald Zimmermann.

 

Der er ingen tvivl om, at jeg har lært mig en del nye ting i denne proces. Jeg har formået at skabe sammenhæng mellem de forskellige teorier, der er blevet anvendt på dette første semester på kandidaten. Ligeledes har jeg formået at skabe en bro mellem de fag jeg havde på bacheloren og de fag jeg har haft i løbet af efteråret.

 

Som person stiller jeg meget høje krav til mig selv og til min præstation på mit studie. Derfor har det været en udfordring at skulle udarbejde en portfolio, hvori der nøje skulle udvælges, hvilke dele der skulle med og hvilke der ikke skulle. Jeg har måttet sande, at det har været en svær proces for mig, idet jeg i begyndelsen havde meget fokus på produktet – men efterhånden som skriveprocessen var i gang, lærte jeg mig i stedet at fokusere mere og mere på mine refleksioner omkring det, jeg har lært. Nogle ting kom naturligt, mens der måtte arbejdes for andre.

 

Dette portfolioarbejde har givet mig en enorm indsigt i min kunnen og i mine svagheder. Vigtigst af alt er dog, at jeg i løbet af dette semester har udviklet mig rent personligt. Ved at arbejde med portfolioen har jeg lært mig at være åben overfor nye ideer, være kritisk - også ved metodevalg - være reflekterende og ikke mindst at samarbejde. En ting er sikkert; Jeg vil også lave en portfolio på næste semester.

© 2023 by MATT WHITBY. Proudly created with Wix.com

bottom of page