EVENTDESIGN
Jeg valgte Eventdesign som valgfag, idet jeg ønskede at arbejde videre med nogle af de markedsføringsredskaber, jeg havde tillært mig under mit studie på bacheloren. Derfor havde jeg særlige forventninger til at kunne konkretiserer teori og forbedre min kunnen inden for design af events.
Faget blev tilbudt som fjernundervisning og de enkelte lektioner skulle sendes elektronisk. Desværre forløb tingene ikke som planlagt, hvorfor de studerende mistede en del undervisning. Af de i alt ni lektioner, blev kun tre vist online, hvilket betød at både undervisning og læring ikke levede op til forventningen. For mig betød det, at jeg havde svært ved at skabe en rød tråd mellem teori og praksis, ligesom jeg ikke følte, at jeg kunne skabe sammenhæng i de anvendte teorier.
På trods af de små fejltrin er det lykkedes mig at finde læring i følgende læringsforløb:
Afsluttende mini-projekt
Som nævnt har det været svært at skabe sammenhæng mellem teorier, hvorfor gruppen stod overfor noget af en udfordring, da vi skulle give os i kast med den afsluttende mini-projekt. Ydermere bestod gruppen af tre meget forskellige personer, der havde hver deres interesse såvel som forståelsesramme.
Selve projektets ramme var klarlagt fra undervisningsside, hvorfor vi benyttede denne som retningslinje for opgavens udformning, og for vores teoretiske fokus. For at kunne skabe en rød tråd i opgaven, besluttede vi os for at lave et dokument, hvor vi i første omgang alle tilføjede hver vores ideer og bidrag til projektet. Dernæst mødtes vi for sammen at udvælge den konkrete teori, vi ville benytte os af. Denne metode krævede at vi alle deltog aktivt, sådan at vi derigennem kunne opnå en fælles forståelsesramme. Hele forløbet igennem var det derfor nødvendigt for os at sætte spørgsmålstegn til hinanden og til de forskellige forståelser af teorien, for at kunne udarbejde en opgave, der netop omsatte teori til viden. Ligeledes var vi kritiske overfor den teori, vi havde læst. Et eksempel var at vi satte spørgsmålstegn til, hvorvidt det rent faktisk var af betydning hvor og hvornår en event skulle afholdes. Det lykkedes os på den måde at forstå, hvordan en event kan anses som værende en form for fysisk sprog, snarere end et underholdningsmoment. Ligesom vi indså, at eventens place og space var altafgørende for effekten af dette.
På den baggrund bidragede dette forløb, for mit vedkommende, til en bredere og dybere forståelse for eventteori. På trods af den lidt svære opstart, lærte jeg på kort tid at strukturerer og organiserer viden. Dette fag var med til at komme tættere på et af mine mål, idet der blev skabt sammenhæng mellem viden opnået på min bachelor og denne nye teori. Dette har resulteret i en større forståelsesramme for events som kommunikativt middel.
Fælles fremlæggelse
Efter alle grupper havde afleveret deres mini-projekt, skulle resultatet af disse fremlægges for de andre studerende. Alle grupper havde fået samme opgaveformulering, hvilket umiddelbart kunne resulterer i mere eller mindre ens resultater. Dog skulle det vise sig, at alle tre grupper havde fundet frem til tre meget forskellige vinkler og fokuser opgaven igennem, hvorfor resultaterne ligeledes blev forskellige.
Undervejs i fremlæggelserne var det muligt for de studerende, der lyttede på, at stille spørgsmål til og om det, der fremlagdes. Der opstod hurtigt en heftig debat mellem den fremlæggende gruppe og de resterende grupper, hvor der blev stillet kritiske spørgsmål, der betød at vi alle skulle tage stilling til projektets fremgangsmåde og resultat. Et spørgsmål der virkelig fik mig til at se med kritiske øjne på min egen gruppes projekt var: ”Hvordan kan i være sikre på, at det virker efter hensigten? Hvordan kan i vide, at folk ikke bare ser eventen som et selvstændigt arrangement uden nogen sammenhæng til andet?”.
Fremlæggelsen – eller forløbet – fik mig til at forholde mig kritisk overfor min egen viden. De stillede spørgsmål lærte mig, hvor vigtigt det er for gruppen selv at stille sig kritisk overfor ethvert projekt. Fremover vil jeg lægge mere vægt på, at læse mine projekter igennem sammen med gruppen for derefter at sætte spørgsmålstegn ved de enkelte slutninger, der måtte drages. Ikke kun giver det mulighed for en bedre forståelse, det kan også bidrage til et langt bedre og mere akademisk projekt.

