Dette modul forløb nærmest som en form for introduktion til en lang række kommunikative områder. Dette med formålet om at fremme vores kunnen i problemorienteret arbejde indenfor det kommunikationsfaglige område, set i forhold til professionel praksis. De forskellige undervisningsformer har været meget varierende, ligesom der er blevet varieret mellem forelæsninger, øvelser og små summe-opgaver. Følgende to områder har været de mest indsigtsfulde for mig:

 

Organisationskommunikation

Undervejs i projektmodulet havde vi en lektion der beskæftigede sig med organisationskommunikation. I denne lektion blev vi præsenteret for et elektronisk læringsspil, ChangeSetter. Indledningsvis blev vi inddelt i hold, der hver fik udleveret otte brikker (medarbejdere), en større brik (ledelsen) og en båd (der symboliserede et igangværende projekt). Herefter skulle vi, ved at benytte spillet online, tage forskellige strategiske og kommunikative beslutninger, der senere hen havde betydning for placeringen af brikkerne. Gruppen fandt derfor hurtigt ud af nødvendigheden i at reflekterer over de valg der blev taget, når nye valg skulle tages.

 

På min bachelor beskæftigede jeg mig en stor del med organisationskommunikation, så teorien var som sådan ikke fremmed for mig. Ligesom jeg interesserer mig for ledelse og strategisk kommunikation. Men det der i denne opgave var utrolig lærerigt for mig var, at det der – rent teoretisk – blev gjort og sagt til medarbejderne kom øjeblikkeligt til syne i løbet af spillet, og gav derfor en form for virkelighedsfølelse.

Det lærte mig, hvordan organisationskommunikation benyttes som et redskab eller en metode, hvorpå ledelsen kan (forsøge at) styre sine medarbejdere. Dog fungerer organisationen ikke som en envejskommunikation med ét budskab, men snarere som en tovejskommunikation, hvor ledelsen er nødsaget til konstant at tage højde for medarbejdernes respons. Dette kom klart til udtryk undervejs i spillet. Der var en enormt interessant måde at afprøve teori i ”praksis”, og mit billede af organisationsteori blev væsentlig anderledes herefter.  

 

Diskursanalyse

I slutningen af projektmodulet blev vi stillet en opgave, der omhandlede diskursanalyse. Ved at benytte Laclaus tilgang til diskurs, blev vi i små grupper bedt om at udarbejde en diskursanalyse på vedrørende ”Atomkræft – nej tak”, som derefter skulle diskuteres i plenum.

 

Jeg har tidligere beskæftiget mig med diskurs, så jeg følte mig ikke helt ny på området. Undervejs i processen slog en tanke mig dog: ”Hvad er det her diskurs egentlig for noget? Er det bare så simpelt som at sige, at det er selve emnets kontekst?” Svaret skulle vise sig at være nej. Jo længere vi kom ind i analysen, des mere fandt jeg ud af, at en diskurs ikke blot bestemmes af de ting, der hører til, men også at de ting, der ikke hører til, altså både af elementer og momenter, og at diskursen derfor bestemmes primært ud fra de relationer, der er omkringliggende. Ligeledes lærte jeg mig, at uanset hvor meget der forsøges på at skabes et nodalpunkt – altså en meningsfiksering af diskursen – er dette ikke muligt.